Flammeshow

Høje flammer, koordineret musik og hæsblæsende action – det er, hvad du får, hvis du bestiller et flammeshow til din næste fest her hos Apollo Fyrværkeri. Vi er den eneste udbyder af flammeshows i hele Danmark, og derfor er der tale om et eksklusivt show, som du ikke finder andre steder herhjemme. I showet vil du opleve 6 til 8 meter høje flammer, som bl.a. skydes op i luften i takt til musik. Det er det perfekte indslag til brylluppet, den runde fødselsdag, jubilæet, konfirmationen eller andre lignende fester, hvor der gerne må skrues op for underholdningsniveauet.  

Flammeshowet kan med fordel kombineres med vores festfyrværkeri. Her kan I vælge, om flamme- og fyrværkerishowet skal affyres på samme tid, i forlængelse af hinanden eller på vidt forskellige tidspunkter. Mulighederne er mange, og uanset hvilken løsning I vælger, så garanterer vi et imponerende show, som vil være en mindeværdig og storslået oplevelse for alle overværende. 

Giv os et kald på tlf. 40 51 88 80 for at høre nærmere, så vi kan finde den bedste løsning til jeres fest.    

Leverandør af underholdende flammeshows 

Hos Apollo Fyrværkeri har vi stået for spektakulære flammeshows i en masse forskellige sammenhænge. Vi har bl.a. leveret ild-effekter til koncerter – heriblandt til suspekt-koncerter – ligesom vi har arrangeret ild- og flammeshows på slotte som Næsbyholm Slot, Fredensborg Slot samt på andre spændende lokationer.  

Der er noget særligt fascinerende ved at kigge på de store flammer, hvorfor underholdningsværdien er stor for både børn, unge og voksne i alle aldre.  

Til alle vores forskellige flammeshows sørger vi for at informere de lokale brandmyndigheder. Det gør vi, fordi der er tale om åben ild. Vi sørger naturligvis også for at stille vores udstyr op et passende sted langt væk fra træer, bygninger eller lignende. Inden showet går i gang, informerer vi jer om, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at I placerer jer under showet, så I får det fulde overblik, og blot kan slappe af og nyde det.

Med et intenst flammeshow er vi hos Apollo Fyrværkeri i hvert fald medvirkende til at jeres næste fest bliver en uforglemmelig oplevelse.